Sommerens motionsløb

11.02.2020
  • ""
Sparta orienterer om sommerens motionsløb, der kan have betydning for Kødbyen

Der er stadig god tid, men Sparta har valgt at informere om sommerens orienteringsløb nu, for at alle kan føle sig godt ’klædt på’.

I Kødbyen vil vi mærke effekten af lukkede veje under CPH Marathon og CPH Halvmaraton (CPH Half) hvorimod det skønnes, at effekten af Royal Run vil være minimal i Kødbyen, da det løb afvikles i Indre By og på Frederiksberg.

Sparta skriver:

Sparta står igen i år for afviklingen af motionsarrangementerne Copenhagen Marathon, Royal Run Kbh/Frb og CPH Half.

Arrangementerne vil påvirke trafik- og parkeringsforholdene i København og Frederiksberg og kan derfor have betydning for drift, logistik og adgangsforhold til din butik, virksomhed eller organisation. For at imødekomme eventuelle udfordringer og problemer, vil vi allerede nu oplyse jer om hvilke datoer og tidsrum, løbene afvikles i: 

 

Copenhagen Marathon – afholdes søndag den 17. maj kl. 7.00 – 16.00. Copenhagen Marathon har start og mål på Islands Brygge, og ruten (42,195 km) løber igennem Indre By, Østerbro, Nørrebro, Frederiksberg og Vesterbro. Start-/målområdet afspærres dagen før. Læs mere og se ruten på cphmarathon.dk/trafik

Royal Run – afholdes mandag den 1. juni (2. pinsedag) kl. 10.00 – 23.00. Royal Run har start og mål omkring Amalienborg/Nyhavn, og ruterne løber i Indre By og på Frederiksberg. Start-/målområdet afspærres dagen før. Præcis trafikinformation og ruter offentliggøres senere på royalrun.dk

CPH Half – afholdes søndag den 13. september kl. 9.00 – 15.00. CPH Half har start og mål på Øster Allé (Østerbro), og ruten (21,1 km) løber igennem Indre By, Nørrebro, Østerbro, Frederiksberg og Vesterbro. Start-/målområdet afspærres dagen før. Læs mere og se ruten på cphhalf.dk/trafik

 

Trafik og parkering i de enkelte bydele og gader vil være påvirket i forskellig grad og ikke nødvendigvis i hele den angivne tidsperiode. Omvendt vil start- og målområderne blive afspærret tidligere end ovenfor angivet.

Hvis du allerede nu har spørgsmål eller forudser problemer, vil vi meget gerne i dialog med dig, så vi kan løse eventuelle udfordringer bedst muligt. Skriv i så fald til trafik@sparta.dk eller ring på 3526 6900.