Nu åbner restauranterne igen

15.04.2021
Onsdag 21. april fyldes Kødbyen igen af glade gæster

Med de seneste lempelser i restriktionerne for restaurationer og cafeer, er det fra onsdag d 21. april igen muligt at nyde et glas vin og noget dejligt mad i Kødbyen.

Ved seneste politiske forhandling er det besluttet, at der åbnes for både indendørs og udendørs servering.

Vi opfordrer alle gæster i Kødbyen til at respektere anbefalingerne for ophold i grupper og på restauranter. Tag hensyn til de andre gæster og til de ansatte på restauranterne: Hold afstand, brug håndsprit og følg de anvisninger personalet giver.

Vi håber på at dette er starten på en fantastisk sommer.