H15 har fået penge til en taghave

11.03.2019
Realdania har imødekommet en ansøgning fra H15 og nu går forundersøgelserne i gang

Det er flotte ideer og tegninger som H15 sendte til Realdanias underværks-pulje.

Realdania skriver på deres hjemmeside:

"H15 Taghave Halmtorvet, Københavns Kommune. Et grønt arbejdstag på 600 kvadratmeter ved indgangen til Den Grå Kødby skal engagere mennesker til alt det smukke på et grønt tag og sætte fokus på bl.a. produktion af fødevarer. Taghaven skal anlægges på en tidligere fragtmandshal i Den Brune Kødby. Projektet ligger som nabo til et fixerum og tænker i det hele taget i mangfoldige brugergrupper. Støttes med 615.000 kr."

Nu begynder de statiske undersøgelser af taget, som kan være afgørende for projektets gennemførelse. Tagkonstruktionen skal kunne bære og være så vandtæt, at et taghaveprojekt ikke giver fugtproblemer.

Tillykke til H15.