Borgermøde om Skybrudstunnel under Kødbyen

11.11.2019
Der er borgermøde og høringsrunde om den kommende Skybrudstunnel

Planerne vedr. Kalvebod Brygge Skybrudstunnel er gået ind i næste fase.

VVM-rapporten (miljøkonsekvens rapporten) er nu udarbejdet. Den beskriver projektets miljøpåvirkninger.

Teknik og Miljøforvaltningen inviterer derfor til informationsmøde for offentligheden om projektet. På mødet vil der være deltagelse fra Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Mødet afholdes onsdag 13. nov. 2019 kl. 18.30-20.30 på Gasværksvejens Skole, Gasværksvej 22, Kbh. V.

Sideløbende med borgermødet er der også en høringsrunde. Høringsperioden afsluttes 2. december 2019.

Læs mere om projektet og afgiv høringssvar på Københavns Kommunes høringsportal. Se link nedenfor.